Hvis Unix er nyt for dig, burde du nok k°be nogle b°ger om emnet og lµse dem.
Unix
OSS har masser af henvisninger til b°ger og nyhedsgrupper, der kan
hjµlpe dig. Du kan ogsσ tjekke den Brugervenlige Unix
OSS.
Lµs i°vrigt den danske Debianguide.
Den danske Linuxbrugergruppe, Skσne
Sjµlland Linux User Group, SSLUG, har skrevet en omfattende samling
b°ger om Linux. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side i et utal
af formater — eller k°be en trykt udgave.
Linux er en Unix-implementering. Linux
Dokumentationsproject (LDP) har samlet en masse guider (HOWTOs) og
netb°ger om Linux. De fleste af disse dokumenter kan installeres lokalt. Du
skal blot installere pakken doc-linux-html (HTML-versioner) eller
doc-linux-text (ASCII-versioner). Herefter ligger materialet i
/usr/share/doc/HOWTO. Internationale udgaver af visse LDP
HOWTO'er findes ogsσ som Debian-pakker.
Debianspecifikke oplysninger beskrives herunder.
Nedlukning af et Linuxsystem mσ ikke foregσ med 'reset'-knappen pσ din computer eller ved blot at slukke for str°mmen. Linux skal lukkes kontrolleret, ellers kan du miste filer og fσ skader i filsystemet. Du kan bruge tastkombinationen Ctrl-Alt-Del . Du kan ogsσ logge pσ som root og skrive shutdown -h now, reboot eller halt.
Debian afviger noget fra andre distributioner. Selvom du kender Linux fra andre distributioner, er der visse ting, du b°r vide om Debian for at kunne beholde dit system i god stand. Dette kapitel giver dig et overblik. Det er ikke ment som en vejledning i, hvordan man bruger Debian, blot en hurtig fornemmelse af systemet for den meget travle.
Det vigtigste at kende til er Debians pakkesystem. En stor del af dit system b°r betrages som vµrende under pakkesystemets kontrol. Det omfatter:
/usr (undtagen /usr/local)
/var (/var/local har du selv kontrol over)
/bin
/sbin
/lib
Hvis du for eksempel erstatter /usr/bin/perl, vil det i f°rste
omgang fungere udmµrket, men nσr du senere opgraderer din
perl-pakke, vil den fil, du placerede der blive erstattet.
Indviede kan komme uden om dette problem ved at sµtte pakker i bero
("hold") med dselect.
En af de bedste installationsmetoder er apt. Du kan bruge den fra dselect eller benytte kommandolinje-versionen direkte (man apt-get). Bemµrk, at apt ogsσ tillader, at du blander main (hoveddistributionen), contrib (bidrag) og non-free (ikke-frie) programmer, Dermed kan du have eksport-begrµnsede pakker sammen med standard-udgaver.
Alternative udgaver af programmer hσndteres af update-alternatives. Hvis du vedligeholder flere versioner af dine programmer, b°r du lµse manualsiden for update-alternatives.
Alle opgaver, der h°rer under systemadministratoren b°r ligge i
/etc, da de skal betragtes som opsµtningsfiler. Hvis du har en
root-cron-opgave, der skal udf°res dagligt, ugentligt eller dagligt, b°r du
lµgge dem i /etc/cron.{daily,weekly,monthly}. Opgaver heri
aktiveres fra /etc/crontab, og vil blive udf°rt i alfabetisk
rµkkef°lge et efter et.
Har du pσ den anden side en cron-opgave, der skal (a) udf°res af en bestemt
bruger eller skal (b) udf°res pσ bestemte tidspunkter eller med specielle
tidsintervaller, kan du enten bruge /etc/crontab eller (bedre)
/etc/cron.d/whatever. Disse filer har ogsσ et ekstra felt, det
g°r det muligt at angive, hvilken bruger opgaven skal udf°res under.
I alle tilfµlde kan du blot redigere filerne. Cron vil bemµrke dem automatisk.
Du skal ikke give nogen kommando. Flere oplysninger kan findes i cron(8),
crontab(5) og /usr/share/doc/cron/README.Debian.
Efter installationen af basissystemet og skrivning i Master Boot Record, vil du kunne starte Linux op — men sandsynligvis ikke andet. Det afhµnger af, hvilke valg du har gjort under installationen. Dette kapitel vil beskrive, hvordan du kan genaktivere dit gamle system, sσ du ogsσ kan starte f.eks. DOS eller Windows op igen.
LILO er en opstartshσndtering, som ogsσ kan opstarte andre
styresystemer end Linux, sσ lµnge de overholder PC-konventionerne.
Opstartshσndteringen kontrolleres via filen /etc/lilo.conf. Husk
at k°re lilo hver gang, du har rettet i denne fil, da µndringerne
f°rst trµder i kraft, nσr du har k°rt programmet.
De vigtige dele af filen lilo.conf er de linjer, der indeholder
n°gleordene image og other samt de efterf°lgende
linjer. De bruges til at beskrive et system, der kan startes op af
LILO. De omfatter en kerne (image), en rodpartition,
yderligere kerneparametre o.s.v., sσvel som en opsµtning, der starter et andet,
ikke-Linux (other) styresystem op. N°gleordene kan bruges flere
gange. Rµkkef°lgen af systemerne i opsµtningsfilen er betydende, da den
bestemmer, hvilket system der opstartes automatisk efter — for eksempel
— et tidsudl°b (delay) forudsat LILO ikke
stoppes ved at trykke pσ skiftetasten.
Efter en nyinstallation af Debian, er kun det aktuelle system sat op til at
kunne startes op med LILO. Hvis du °nsker at kunne starte en
anden Linuxkerne op, skal du redigere filen /etc/lilo.conf ved at
tilf°je f°lgende linjer:
image=/boot/vmlinuz.new
label=new
append="mcd=0x320,11"
read-only
Kun de f°rste to linjer er n°dvendige for en grundlµggende opsµtning. Lµs
LILO-dokumentationen, hvis du vil vide mere om de to andre
muligheder, Den ligger i /usr/share/doc/lilo/. Filen, som b°r
lµses er Manual.txt. Du kan ogsσ vµlge at lµse LILOs
manualsider lilo.conf(5) for at fσ et overblik over n°gleordene
vedr. opsµtningen og lilo(8), der beskriver installationen af den
nye opsµtning i opstarts-sektoren.
Bemµrk, at Debian GNU/Linux har andre tilgµngelige opstartsindlµsere, sσsom
GRUB (i pakken grub), CHOS (i chos), Extended-IPL (i
extipl), loadlin (i loadlin) m.fl.
Hvis du skal bruge oplysninger om et bestemt program, b°r du starte med at pr°ve at k°re man program eller info program.
Der er ogsσ masser af nyttig dokumentation i /usr/share/doc.
Specielt indeholder /usr/share/doc/HOWTO og
/usr/share/doc/FAQ en masse interessante oplysninger. Se, hvordan
du rapporterer fejl i /usr/share/doc/debian/bug*.
Debianspecifikke emner for et bestemt program kan du finde under
/usr/share/doc/(pakkenavn)/README.Debian.
Debians hjemmeside indeholder
store mµngder dokumentation om Debian. Se specielt Debian OSS og Debians postliste-arkiver.
Debiansamfundet giver indbyrdes hjµlp og st°tte. Se hvordan du abonnerer pσ
Debianpostlister pσ Postliste-abonnement-siden.
Hvorfor skulle nogen °nske at oversµtte en ny kerne? Det er ofte ikke n°dvendigt, da standardkernen, der f°lger med Debian kan hσndtere de fleste opsµtninger. Dog kan det vµre nyttigt at oversµtte en ny kerne for at:
Vµr ikke bange for at pr°ve at oversµtte kernen. Det er sjovt og frugtbart.
For at oversµtte en kerne pσ Debians mσde, skal du bruge disse pakker:
kernel-package, kernel-source-2.2.20 (den nyeste
version i skrivende stund), fakeroot og et par andre, der sikkert
allerede er installeret (se hele listen i
/usr/share/doc/kernel-package/README.gz).
Pσ denne mσde vil du fσ en .deb ud af din kerne-kildekode og, hvis du har
ikke-standard moduler, ogsσ lave en tilpasset afhµngig .deb af disse. Det er
en bedre mσde at hσndtere kerneaftryk pσ; /boot vil indeholde
kernen, System.map og en log over den aktive opsµtningsfil.
Bemµrk, at du ikke er n°dt til at oversµtte din kerne pσ Debians mσde,
men vi synes, at det rent faktisk g°r det nemmere og sikrere at bruge
pakkesystemet til at hσndtere din kerne. Faktisk kan du hente kildekoden
direkte fra Linus fremfor kernel-source-2.2.20, og stadig bruge
kernel-package-oversµttelsesmetoden. Selvom 2.2.20-kernen stadig
bruges i Woody under installationen, fσs nyere 2.4-kerner som kerneaftryk.
Bemµrk ogsσ, at den fulde dokumentation om brugen af
kernel-package ligger i
/usr/share/doc/kernel-package. Dette kapitel giver kun en kort
introduktion.
Vi vil herefter gσ ud fra, at din kerne-kildekode ligger i
/usr/local/src, og at din kerneversion er 2.2.20. Opret et
katalog under /usr/local/src som root og ret ejeren af dette
katalog til din almindelige ikke-root-konto. Gσ til det katalog, hvor du vil
udpakke kerne-kildekoden (cd /usr/local/src), og udpak — som
ikke-root — kildekoden (tar xIf
/usr/src/kernel-source-2.2.20.tar.bz2), og skift katalog til dette
(cd kernel-source-2.2.20/). Nu kan du sµtte kernen op. Hvis X11
er installeret, g°res dette med make xconfig, ellers bruges
make menuconfig (dette krµver pakken ncurses-dev).
Giv dig tid til at lµse skµrmhjµlpen grundigt. Nσr du er i tvivl, er det
typisk det sikreste at medtage den enheds-driver (den programstump, der
hσndterer maskindelene, sσsom netkort, SCSI-controllere o.s.v.), du er i tvivl
om. Advarsel: andre indstillinger, der ikke vedr°rer bestemte maskindele, b°r
bevare standardindstillingen, hvis du ikke forstσr dem. Glem ikke at vµlge
"Kernel module loader" under "Loadable module support"
(dette valg er ikke gjort i standardindstillingen). Uden dette, vil du fσ
problemer med din Debianinstallation.
Rens kildekode-trµet og nulstil kernel-package-indstillingerne.
Dette g°res med make-kpkg clean.
Oversµt derefter kernen: fakeroot make-kpkg --revision=custom.1.0 kernel_image. Versionsnummeret "1.0" kan µndres efter °nske. Det er blot et versionnummer, som du selv kan bruge til at holde styr pσ dine oversatte kerner. Du kan ligeledes µndre "custom" til ethvert andet ord (f.eks. et maskinnavn). Kerneoversµttelsen kan tage en hel del tid, afhµngig af, hvor kraftig din maskine er.
Hvis du har brug for PCMCIA-underst°ttelse, skal du ogsσ installere pakken
pcmcia-source. Udpak den som root i kataloget
/usr/src (det er vigtigt, at modulerne ligger i
/usr/src/modules, hvor de forventes at ligge). K°r derefter
make-kpkg modules_image som root.
Nσr oversµttelsen er afsluttet, kan du installere din hjemmebyggede kerne som
enhver anden pakke. K°r dpkg -i
../kernel-image-2.2.20-underarkt_custom.1.0_i386.deb som
root. underarkt-delen er en valgfri underarkitektur, sσsom
``i586'', afhµngig af, hvilke kerneindstillinger, du har valgt. dpkg -i
kernel-image... vil installere kernen sammen med nogle andre, gode
st°ttefiler. For eksempel vil System.map blive installeret
korrekt (nyttigt til af fejlfinde en kerne), og/boot/config-2.2.20
vil indeholde dine aktuelle kerneindstillinger. Din nye pakke
kernel-image-2.2.20 er ogsσ klog nok til automatisk at benytte din
platforms opstartsindlµser til at opdatere dine opstartsindstillinger, sσ du
kan starte op uden at k°re opstartsindlµseren. Hvis du har lavet en
modul-pakke — f.eks. hvis du har PCMCIA — skal du ogsσ installere
denne pakke.
Nu er det tid at genstarte systemet: Lµs enhver advarsel, ovenstσende trin mσtte have givet grundigt, og k°r sσ shutdown -r now.
Flere oplysninger om kernel-package ligger i
/usr/share/doc/kernel-package.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002